Referencer

… kundernes mening


Hanne & Leif Buch-Larsen


STOR TAK til Hotel Jens Baggesen for et super arrangement ved fejring af vore 60 års fødselsdage den 13. august 2011.


Vi skulle fejre vore 60 års fødselsdage ved en stor fest for familie og venner. Vi kiggede på mange steder rundt omkring på Sjælland, men bestemte os for Hotel Jens Baggesen i Korsør. Det fortrød vi ikke! Vi oplevede en fantastisk tilgang til begrebet service.


Da jeg har arbejdet i Carlsberg i 41 år, var hovedkravet til det sted vi skulle feste, at de kunne servere Carlsbergs produkter til vore gæster. På trods af, at det ikke var det lagerførende mærke på hotellet, var der ingen problemer. Hotellet har yderligere en meget fin festsal med højt til loftet og ikke mindst, meget imødekommende og servicemindede medarbejdere. Vi fik en fantastisk behandling hele vejen igennem.


Vi havde inviteret 44 gæster til eftermiddagskaffe med lagkage, fest om aftenen samt overnatning med morgenmad. – Det blev en STOR succes. Der var sørget for alt. Bordplansoversigt, bordkort med sange, blomster på bordene og en fin bar forsynet med de Carlsberg produkter vi ønskede. Maden var, lige fra lagkagen med frisk frugt til eftermiddagskaffen til den 3 retters menu fra sæsonkortet og biksemaden til natmad, meget velsmagende. Vi havde valgt hotellets egne vine, som var virkelig gode og blev rost af vore gæster.


En ting som også havde stor betydning var, at festen fortsatte til gæsterne af sig selv gik til ro. Stemningen var utroligt god, musikken sluttede kl. 01 og festen sluttede helt naturligt omkring 02.30. – Et super arrangement til en meget konkurrencedygtig pris.




Stomiforeningen
Kolt

Kære venner

Stomiforeningen COPA vil gerne takke mange gange for et dejligt ophold i uge 25.
Deltagerne i foreningens sommerophold var også denne gang meget tilfredse med forplejning, service og værelser.
Hele personalet var, som altid, meget venlige, gæstfrie og imødekommende med råd om praktiske ting, som at bestille taxa, henvise til en formiddagscafé og forslag til udflugtsmål m.m.

Vores forening har jo som bekendt flere gange benyttet BestWestern Hotel Jens Baggesen til landsarrangementer.
Det har været til sommerophold fra mandag til lørdag, weekendophold, kurser for vores frivillige og dagsarrangementer. Straks man får nøglen udleveret, føler man sig hjemme. Og deltagerne føler, at der også er tid til hyggesnak og lidt "drilleri" mellem personale og gæster, da en del kender hinanden efter flere ophold på hotellet.

Stomiforeningen COPA vil varmt anbefale BestWestern Hotel Jens Baggesen med rimelige priser og gratis parkering ved hotellet. Hotellet har klaret alt til vores kurser, ferieophold m.m. men er også et sted hvor man kan slappe af i rolige og venlige omgivelser.
Efter en dags aktiviteter, kan man efter aftensmenuen gå en tur til lystbådehavnen for at se over til Storebæltsbroen, det giver både frisk luft i lungerne og ro i sjælen.

Venlig hilsen

Henning Granslev
Landsformand Stomiforeningen COPA



Lene Bak,
Adm. Dir.
Niraskonsulenterne
Vi bruger jævnligt BEST WESTERN Hotel Jens Baggesen i Korsør. Det ligger centralt, når man har medarbejdere i både København og Jylland. Der er en utrolig dejlig stemning, gode rammer og ikke mindst et fantastisk personale.



Reno Månsson, Underviser
Center for Ledelse
På BEST WESTERN Hotel Jens Baggesen bliver man altid modtaget med åbne arme. Hyggelig atmosfære - man føler sig hjemme, servicen er i top og personalet er altid flesible og meget professionelle.
Et stort og lyst plenum lokale med alle de nødvendige tekniske hjælpemidler og moderne Av udstyr, gør Best Western Hotel Jens Baggesen til et både rart og funktionelt sted at være.



Jette Helms, Kursusarrangør
Amtscentralen Vestsjælland
Vi har på Amtscentralen i Vestsjælland Amt siden 2003 benyttet BEST WESTERN Hotel Jens Baggesen til mange af vore kurser.
Beliggenheden, atmosfæren, og ikke mindst de angagerede og fleksible medarbjdere, som alle yder en fatastisk god service og altid med et smil på læben, er med til  at alle - kursusarrangør, instruktør og kursist - får en positiv oplevelse både under planlægningen og gennemførelse af kurset på BEST WESTERN Hotel Jens Baggesen.
Det er en fornøjelse at samarbejde med hotellet, og der er ingen tvivl om, at BEST WESTERN Hotel Jens Baggesen forsat vil være vores foretrukne leverandør.



Laila Larsen,
TR-konsulent
Socialpædagogernes Landsforbund
Vi fandt BEST WESTERN Hotel Jens Baggesen på nettet, og syntes beliggenheden passede os perfekt, da vi skulle holde 5 dages kursus for undervisere fra hele landet. Hotellet viste sig at være perfekt. Her er en dejlig atmosfære, og vi følte os meget velkomne fra første minut. Service - og ikke mindst mad - er helt i top, så BEST WESTERN Hotel Jens Baggesen blev en fantastisk god ramme om vores kursus. 5 dages kursus er lang tid, men I fik det til at føles godt at være hjemmefra så længe. Med I vores kursuspakke havde vi en aften i køkkenet sammen med kokken. Den aften skal Jim have en stor tak for!
Vi kommer gerne igen, og kan varmt anbefale BEST WESTERN Hotel Jens Baggesen som kursussted.



Torkil Werner Jørgensen,
Skoleleder
På vegne af Roskilde kommunes skoler
Jeg anbefaler meget gerne BEST WESTERN Hotel Jens Baggesen, der ligger midt i hjertet af Korsør. Hotellet er særdeles velindrettet og yderst velegnet til konferencer og møder. Betjenningen og maden er i topklasse, og personalet er meget imødekommende og serviceminded. Man bliver altid mødt med et smil på læben og et godt humør.



Pia Svitzer Andersen, landsformand
Socialfagligt netværk, Socialdemokratiet
Jeg vil gerne sige tak for et godt ophold, alle var tilfredse med Jeres lyse væreler, maden var meget lækker og veltillavet, det må I gerne sige til kokken. Betjeningen var fin og behagelig. Vi anbefaler jer gerne og kommer gerne igen.